Apps og interne værktøjer til virksomheder på Sydsjælland
Excel-arket, kun én forstår. Telefonen, der ringer hele dagen. Mailtråden, ingen kan finde rundt i. Det er dér, en app eller et internt værktøj sparer tid, og det er dér, jeg begynder.
Bygget af en, der selv har stået i driften.
Jeg har 18 år i logistik og drift bag mig. Derfor spørger jeg til arbejdsgangen, før jeg spørger til farver. I FacilityFlow bliver en fejlmelding til en QR-kode på væggen og en opgave i en app, i stedet for en mail, der forsvinder.
Det får I
Interne værktøjer
Erstat regneark og mailtråde med et system, der passer til jeres arbejdsgang. Fx et CRM som det, OKES styrer kunder og projekter i.
Web-apps
Kører i browseren på computer, tablet og telefon. Ingen installation, og alle har altid den nyeste version.
iOS-apps
Når det skal være en rigtig app på telefonen, fx til folk, der arbejder ude. FacilityFlow har en fuld iOS-app ved siden af webplatformen.
Login og roller
Medarbejdere, kunder og ledere ser hver det, de skal bruge, og intet andet.
Koblinger til det, I har
Mail, kalender, hjemmeside eller andre systemer. Værktøjet skal passe ind, ikke stå ved siden af.
I ejer det, der er bygget
Når opgaven er betalt, er det, der er udviklet til jer, jeres. Hosting og andre tjenester står i jeres navn.
Cases
Kundeopgaver og egne produkter.

FacilityFlow
Eget produktDriftsplatform og fuld iOS-app — med QR-fejlmelding, opgavestyring og planlagt vedligehold på tværs af lokationer.

OKES
KundeHjemmeside og fuldt CRM-system til OKES ApS — energirådgivning udadtil og styr på kunder og projekter indadtil.

Vincula
Eget produktBryllupsplatform med gæstehåndtering, digitale invitationer, dagsprogram og kontakt til leverandører.
Sådan foregår det
En snak
Vi taler om, hvad I vil opnå, og hvor tiden går tabt i dag. Det tager vi over video.
Et tilbud
I får pris og tidsplan på skrift. Tilbuddet gælder i 30 dage, og I betaler 50 % ved opstart og 50 % ved aflevering.
Design og udvikling
I ser løsningen undervejs, så I kan nå at sige til, før den er færdig.
Aflevering
Løsningen går live. Fejl i det aftalte retter jeg uden beregning, hvis I melder dem inden for 30 dage.
Lokalt på Sydsjælland
MLJ Digital holder til i Køge. Jeg bygger til virksomheder i hele landet og gerne til dem her på egnen.
- Køge
- Stevns
- Faxe
- Næstved
- Ringsted
- Solrød
- Greve
Spørgsmål og svar
Hvad koster en app?
Det afhænger helt af, hvad den skal kunne. Derfor starter jeg med at forstå arbejdsgangen, og så får I et tilbud med pris og tidsplan. Tit giver det mening at starte med den mindste version, der løser det største problem, og bygge videre derfra.
Web-app eller iOS-app?
Start med en web-app, medmindre I har en god grund til andet. Den virker på alle enheder og er hurtigere at bygge og rette. En iOS-app giver mening, når folk arbejder ude med telefonen hele dagen og skal bruge kamera eller notifikationer.
Hvad hvis vi vil have ændringer undervejs?
Ændringer ud over det aftalte aftaler vi skriftligt, før jeg går i gang, med et separat tilbud eller en timepris. I får aldrig en regning, I ikke har set først.
Kan du hjælpe med drift bagefter?
Ja. Fejl i det aftalte retter jeg uden beregning, hvis I melder dem inden for 30 dage. Derefter kan vi lave en aftale om drift og vedligehold med 1 måneds opsigelse.
Hvordan foregår møderne?
Over video. Det sparer jer for transport og gør det nemt at finde et tidspunkt. Mellem møderne klarer vi det meste på mail.
Svar inden 24 timer
Har du et projekt i tankerne?
Skriv kort, hvad det handler om. En halv ide er helt fint. Resten finder vi ud af sammen.
Eller skriv direkte til hej@mljdigital.dk